Vores mødefilosofi 

Den bedste forudsætning for at tænke ud af boksen og blive inspireret gemmer sig i naturen.

Prøv fx at hold møde i skoven, i en tipi eller tag jeres strategi med ud på en sjov og udfordrende GPS skattejagt i bakkerne. 

Vores MeetingDesignere planlægger præcis det program, der passer til jer og jeres forudsætninger. 

 

Lær, leg og lev

Når vi sammen planlægger jeres arrangement, har vi fokus på tre elementer hele vejen:

At lære
Vi vil gøre vores til, at I lærer noget nyt, når I besøger os. Det kan både være om området, om maden eller om nye læringsstile, hukommelse og motivation.

At lege
Der skal være et moment af leg, når I mødes hos os. Fx i skoven eller bakkerne, hvor I kan booste jeres koncentration og motivation på en sjov og aktiv måde.

Vi tilbyder selvfølgelig teambuilding aktiviteter via vores samarbejdspartnere.

At leve
Der skal være plads til nydelse – især når man er væk hjemmefra. Det gælder alt lige fra madoplevelsen, kvaliteten på værelserne og det nærvær, vi aldrig nogensinde går på kompromis med i Comwell.  

 

Britta Indraccolo, HMN Naturgas

HMN Naturgas er Danmarks største gasleverandør og leverer gas til 2 ud af 3 danske naturgaskunder. Missionen er at være på forkant med udviklingen, tilbyde kvalificeret rådgivning og finde energirigtige løsninger - sammen. 

Britta Indraccolo er leder af salg og marketing hos HMN Naturgas og netop dét at være på forkant og finde frem til løsningerne sammen er også noget, hun og hendes team prioriterer højt i den kommercielle afdeling: 

”Vi valgte Comwell Sport Rebild Bakker i forbindelse med et afdelingsseminar i vores kommercielle afdeling i HMN Naturgas. Allerede fra første henvendelse fik vi effektiv, professionel og venlig betjening, og vi havde en rigtig fin dialog omkring formålet med vores seminar og mulige aktiviteter, der kunne understøtte programmet. 

Vi ville gerne lave noget på tværs af afdelingen, så alle fik talt med nogen, de ikke har så meget kontakt med i dagligdagen. Vi fik derfor skræddersyet et program, der passede præcis til vores formål med arrangementet. Vi var bl.a. afsted på en udendørs skattejagt, der var tilrettelagt som et orienteringsløb med spørgsmål og samarbejdsøvelser målrettet os. Det var både sjovt, udfordrende og en super måde at være sammen på.

Det var helt perfekt, at vi kunne tilbringe så meget af tiden udendørs i den smukke natur, der jo kendetegner Rebild Bakker. I den tid vi var indendørs oplevede vi gode og fleksible lokaler samt AV udstyr, der fungerede helt upåklageligt.

Om aftenen rykkede vi udendørs igen og spiste i tipi’en – det var fuldstændig fantastisk! Super lækker mad og god betjening. Alt i alt havde vi en rigtig fin dag, og jeg ser det absolut som en fordel, at vi kunne være ude i naturen og være aktive. Vi kan derfor varmt anbefale Comwell Sport Rebild Bakker til både store og små arrangementer, hvor man kan mødes på en ny måde og lave nogle sjove aktiviteter.”