Nordjysk smag inspireret af skoven 

På Comwell Sport kræser vi for råvarerne, så vi hver dag kan servere enkel og ærlig mad. For vi elsker mad. Og vi elsker skoven. Derfor henter vi masser af inspiration og råvarer i den nordjyske naturs spisekammer. 

Vi tapper fx birkesaft i det tidlige forår, koger det ind til sirup til vores oste eller bruger det i en frisk drik med hyldeblomst og hindbær. I efteråret plukker vi svampe og bær til vildtkødet, og så har vi opdaget, at laks smager helt fantastisk, når den ryges over tørret lyng fra heden. 

Ved at tage naturen, og især skoven, med ind i køkkenet dyrker og respekterer vi de enkle smage, de ærlige råvarer og den harmoni, som de ting skaber tilsammen. Vi følger sæsonerne, har fokus på økologi og udforsker samtidig det lokale køkken i samarbejde med dygtige nordjyske producenter.  

Vi glæder os til at forkæle dig!