Indsamling til driften af Hobro Julemærkehjem


Julemærkehjemmet Hobro og Comwell Rebild Bakker laver sammen dette fine arrangement fredag 28. april 2017 for at samle penge ind til driften af Julemærkehjemmet.


Julemærkehjemmene i Danmark modtager ingen offentlig støtte og er derfor selv ansvarlige for at samle penge ind til de mange danske børn som har brug for hjælp til at kæmpe mod deres overvægt og manglende selvtillid.
Lige nu er mere end 100 børn på venteliste til et ophold på Julemærkehjemmet Hobro som hvert år hjælper 250 børn.

Arrangementet foregår hos Comwell Rebild Bakker.

Aftenens program:

Kl. 18.30  Velkomst med lækker aperitif fra det økologiske vinhus Zibibbo

Kl. 19.00 Comwell Rebild Bakkers køkken serverer en lækker 3 retters gourmetmiddag sammensat af hotellets køkkenchef Thomas Mathiesen. Med en fortid hos både D’Angleterre og Weber Grillacademy er Thomas vant til at teste ganerne og give mange gode madoplevelser.
Menuen vil blive præsenteret her så snart denne foreligger.

Under maden serveres en veltilpasset vinmenu – alt her serveres ad libitum.

Under maden vil der være forskellige underholdende indslag.
Underholdning offentliggøres når denne foreligger.

Der vil også være lotteri, hvor alle gæster har mulighed for at deltage i lodtrækningen om mange fine gevinster – heriblandt mange gavekort fra Comwells hoteller.

Kl. 23.00 Arrangementet slutter og vi siger tusind tak for en god aften

Hele arrangementet koster Kr. 695 ,- pr person. 

Derfor kan du ved at købe en billet til dette arrangement hjælpe med indsamlingen.
Overskuddet fra billetprisen går ubeskåret til Julemærkehjemmet.


Tilmelding
Du kan allerede nu sikre dig plads til en uforglemmelig aften. Send en mail til hobro@julemaerket.dk, og oplys dit navn og antal der ønsker at sidde sammen. Betaling på MobilePay: 21 30 70 17 eller bankoverførelse til registreringsnummer: 9336 kontonummer: 3365748674 og skriv ”Comwell”. Tilmeldingsfristen er 21. april.