Deltager information om Innovation Camp

Måske er du så heldig at være blevet indbudt til et seminar eller kursus, som helt eller delvist skal afholdes i Innovation Camp Rebild. 
Forløbet i Innovation Camp:

Det bliver et forløb, som du ikke er vant til, hvorfor der helt naturligt rejser sig en række spørgsmål, som du sikkert ønsker besvaret.
At forløbet er placeret i Innovation Campen betyder normalt ikke, at du skal sove under åben himmel og ikke har adgang til eget bad og toilet. Du bliver checket ind på ét af vores komfortable værelser, hvor der både er bad og toilet.

Men i kortere eller længere perioder skal du boltre dig i Innovation Campen, som er en del af Comwell Sport Bakkers store naturgrund. Der vil være sørget for forplejning, ligesom der er korte afstande til nærmeste toilet.
Fornuftig påklædning:

Når du pakker din taske, skal du være ligeså fremsynet, som når du pakker feriekufferten. Det vil sige, at tøjet skal modsvare vejrudsigten.

Medbring
Det vil være rigtig klogt at medbringe en lille rygsæk til de småting, du gerne vil have ved hånden: regntøj, evt. vindtæt jakke samt støvler eller tilsvarende vandafvisende fodtøj, som kan tåle vand og pløre. Lidt højfaktor solcreme er også klogt at tage med.
Og skulle der ske noget uforudset, er Comwell Sport Rebild Bakkers dygtige personale lige ved hånden.        

Rigtig god fornøjelse! Du vil få en uforglemmelig oplevelse.